 |
|
|
| UNGE SIND I SORT |
12 unge fortæller om et liv med psykiske lidelser
Bogen er skrevet af Stig Petersen, og den er udgivet af Turbine
forlaget.
"Unge sind i sort giver indsigt i og forståelse af,
hvordan unge oplever en psykisk lidelse udvikle sig og skaber
forstyrrelser i sindet.
Først og fremmest er det en debat- og undervisningsbog til unge
til brug i folkeskolens ældste klasser, på efterskoler, i
gymnasiet, hf, htx, hhx, andre ungdomsuddannelser, VUC og på
højskoler, seminarier, social- og sundhedsuddannelser og andre
uddannelser.
Også lærere, studievejledere og andre, som møder
unge, som rammes af en psykisk lidelse, vil have gavn af bogen som
håndbog, når der skal sættes ord på den unges
situation.
Bogen vil desuden være velegnet for forældre,
søskende, venner og andre pårørende, som
søger viden om, hvordan en psykisk lidelse ser ud - fra den
unges egen opfattelse - og hvordan det er muligt at give støtte
i den svære situation.
Bogen handler om unge, som bliver ramt af en sindslidelse, og bygger
på 12 unges fortællinger gennem interview om, hvordan deres
liv har ændret sig, fordi de blev ramt af en psykisk lidelse.
Unge sind i sort fortæller med de unges egne ord,
hvordan de kom til erkendelsen af, at de var sindslidende, hvilke
vanskeligheder de stødte på i skolen overfor kammerater og
lærere - og hjemme i forhold til forældre og
søskende.
Udover de unge er også en søster og en mor samt en ansat i
behandlingssystemet interviewet om, hvordan sindslidelsen opleves hos
en ung - og hvad der er at stille op."
|
|
|