 |
|
|
| Om børn og unge med tvangssymptomer |
Bogen er skrevet af Per Hove Thomsen og er en revideret udgave af: Når tanker bliver til tvang. Den er ligeledes udgivet af Hans Reitzels Forlag.
"Mange mennesker, både børn og voksne, kender til tvangssymptomer i mildere grad fra deres dagligdag. De fleste af os kender til at skulle tage i døren en ekstra gang for at se, om den er låst (selvom vi lige har låst og egentlig ikke er i tvivl om det). Nogle af os skal også checke komfuret, ovnen eller andre elektriske installationer, før vi kan gå trygt i seng om aftenen. For hvis nu. Vi kan dog, ved at checke en eller to gange, forvisse os om, at døren er låst, komfuret er slukket, og haspen er sat på vinduet. Det vil sige, at vi ikke til stadighed martres af tvivl og tvangstanker, som patienter med obsessiv- kompulsiv lidelse (svære tvangssymptomer) gør det.
Ideen til denne bog opstod gennem mit kliniske arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor jeg har set mange børn og unge med svær OCD. Her har jeg oplevet såvel patienters som pårørendes behov for information om tilstanden. Bogen er tilegnet dem. Endvidere er bogen henvendt til professionelt arbejdende personer, som i deres daglige arbejde har berøring med børn og unge med OCD. Det gælder lærere, læger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, og pædagoger. Dette er anden udgave af bogen indeholdende nye kliniske eksempler samt en mere detaljeret beskrivelse af behandlingsmetoder, som er ført helt up to date. Jeg takker mine børne- og ungdomspsykiatriske kolleger for inspiration - og ikke mindst de mange unge patienter og deres familier, som har lært mig så meget om OCD."
|
|
|