| Digte |
Dette digt skrev jeg den 5. april 2004. Jeg skrev det, fordi jeg er dybt frustreret. Jeg slås dagligt mentalt med mit ophold på Bøgegården. Jeg er så skuffet og føler mig virkelig svigtet. Jeg ser det som en vigtig opgave, at jeg gør omverden opmærksom på, hvordan det har været for mig at bo på et behandlingssted. Jeg vil nødig at andre får en lige så negativ oplevelse. Jeg mener, den har været skadelig for mit vedkommende. I dag slår jeg stadig mig selv i hovedet med nogle af deres negative bemærkninger.
|
EN EVIG KAMP
Min kamp ser ingen ende
jeg kæmper dag og nat.
Jeg spørger mig selv
om jeg mon er på den rette vej?
Føler jeg har prøvet alt
men intet hjalp.
Har svært ved at se lys
mærker kun Bøgegårdens spøgen
jeg føler mig manipuleret med
og kan ej skelne mellem kærlighed og had
hvad ville de mig?
Hjælpe gjorde de ej.
Føler mig forladt og alene
kommunen har smækket kassen i
behandlingen vil de ej betale
skønt den er langt bedre end før
mine forældre betaler i dyre domme
mens vi håber, den rette hjælp er fundet.
Jeg er fyldt med had og vrede
føler mig magtesløs og frustreret.
Jeg kæmper en evig indre kamp
både med Bøgegården og min tvang
de behandlede mig ikke rigtigt
gjorde mig blot mere forvirret.
Har svært ved at mærke hvem jeg er
føler mig mest som en tikkende bombe
ved ikke hvornår jeg springer
ved ikke hvornår jeg har fået nok
jeg er så ulykkelig og angst
men kæmper fortsat min evige kamp.
Håber samfundet snart vågner op
åbner øjnene og ser vores kamp.
Det kan ikke være sandt
det skal være så svært at få hjælp.
HØR på os
SE på os
HJÆLP os
Kom i sving
Vi har brug for noget HJÆLP!
Lisbeth
|
|
OCD
OCD er en skjult sygdom,
som kan starte i din barndom.
Den er ikke særlig kendt,
men at have den er slemt.
At have tvangstanker er plagsomt,
og de forsvinder yderst langsomt.
Tvangshandlinger tager mange timer,
også hvis det ikke lige rimer.
Med en sygdom som OCD regnes du for sær,
så føler du dig ikke meget værd.
OCD ønsker jeg ikke for min værste fjende,
heller ikke hende jeg har derhjemme.
Det er alt, hvad jeg vil sige
om OCD her og nu min dreng og pige.
Husk at hjælpe andre end dig selv
helst uden at slå nogen ihjel.
Lisbeth
|
|